Fødsel:


Barnets fødsel skal anmeldes

Det skal ske til kirkekontoret i moderens bopælssogn senest 14 dage efter fødslen. Jordemoderen udleverer et skema til brug for anmeldelsen. Skemaet skal underskrives af moderen og afleveres sammen med moderens/forældrenes fødsels- og dåbsattest/navneattest, for gifte også vielsesattest.

Omsorgs- og ansvarserklæring
Ugifte par kan aflevere en omsorgs- og ansvarserklæring, som medfører fælles forældremyndighed. Dette kan gøres før fødslen ved henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Dronningensgade 30, 4800 Nykøbing F. Venter man til efter fødslen afleverer man erklæringen, som man kan få af jordemoderen,  til kordegnekontoret sammen med fødselsanmeldelsen og faderens attester.

Tilbage til: Kontakt