Tilbage til konfirmander 2009-10

Kære Gutter og Gutinder.

 

Tak for sidst, - det var dejligt, at I tog maling af symboler og julebasar med oprejst pande og godt mod. Plancherne med symboler blev flotte og vil snarest blive udstillet udenfor Ågerup Kirke, og julebasaren indbragte ca. dobbelt så meget som sidst år ca. 12.000 kr., som ubeskåret går til aidsramte børn i Tanzania.

 

Så er det ved at være tid igen til at vi skal ses.

 

Torsdag d. 17 kl. 15 – 19, i Impulsen med mulighed for efterfølgende ungdomsklub.                                                        

 

Fredag d. 18. præste-punk kl. 15 – til midnat i præstegården i Hvedstrup.

                             Her håber vi igen, at se så mange af jeres forælder til ost og rødvin i præstens stuer kl. 20.30 (pris 50 kr.)

                            Igen som sidst, vil også jeres forældre blive en lille bitte smule inddraget i vores teambuilding, - det hele som en flot afslutning i kirken                    

                            kl. 23.30.

 

Vores lokale professionelle fotograf Glennie Gregersen vil som sidste år fotograferer alle konfirmanderne, - så tænk tøj hertil, når I tager i skole om morgenen. Disse billeder vil blive lagt ud på kirkens hjemmeside, så I har mulighed for at bestille evt. til julegaver.

Pris for portræt (1 pers. 2 stk. 10x15) koster 175,- kr.

Søskende/familie (op til 4 pers. 2 stk. 10x15) koster 550,- kr.

Kontant afregning ved fotografering.

 

Er der ønske om at Glennie tager en familiefotografering af hele familien, sker det i tidsrummet 20.30 til 22.30 d. 18.12,

men der skal dog bestilles tid  hos Glennie  på tlf. 26507001.

Se i øvrigt mere på Glennies hjemmeside: www.glennie.dkJeg glæder mig meget til, at I igen kommer fylder

 præstegården ud.       

 

Guds fred og alt godt.                                                        

 

Kristian

tlf 26 73 23 00

 

PS.

Det er i øvrigt dejligt at SE, I er så mange, der allerede har fået taget godt hul på de obligatoriske 10 gudstjenester (5 med ledsagelse af en voksen)

 

PPS.

D. 13. december laver vi en særlig gudstjeneste kl. 15 i Ågerup kirke, hvor vi starter med at ringe 350 slag med kirkeklokkerne i samklang med alverdens kristne kirker. Det gør vi for at tilkendegive betydningen af klimatopmødet i København samme weekend.

I får kryds på bankbogen ved deltagelse ved denne særlige gudstjeneste, selvom der ikke er nadver, da det er en interessant kirkelighandling direkte i samklang med kirker rundt i hele verden. Et fænomen vi håber vil give  genklang i pressen verden over, og derved forhåbentlig vil kunne påvirke alverdens ledere til at tage vores alles klimakrise særligt alvorligt.

 

Tilbage til konfirmander 2009-10