|
Formål
Når Sognegården i Ågerup 17. og 18. september inviterer til Kunsthåndværkerdage er det for at samle penge ind til aidsramte børn i Afrika.
Menighedsrådet støtter med denne aktivitet Danmissions store og nødvendige indsats for at hjælpe de mange børn særlig i Tanzania, som er blevet ramt af den frygtede sygdom. Der hjælpes på flere fronter: skolegang, mad, tøj og medicin som i videst muligt omfang bliver givet som hjælp til selvhjælp, så børnene kan komme videre i livet.
Der er ingen tvivl om at indsatsen hjælper. Udstillerne på Kunsthåndværkerdagene giver mindst 25% af deres indtjening til Danmissions projekter og hele overskuddet fra cafeen bliver givet videre. Alle arbejder gratis og mange frivillige deltagere lægger deres kræfter disse dage til fordel for aidsramte børn i Afrika.
|