|
Projektbeskrivelse for konfirmandladen
I
Hvedstrup præstegård
Projektets formål
1. At imødegå de unges kedsomhed i nærmiljøet 2. At forebygge problemer med alkohol og stoffer 3. At forlænge de unges debut i storbyens natteliv 1 - 2 år
Vision I området Ågerup, Store Valby, Hvedstrup og Herringløse er gruppen af unge mennesker mellem 14-18 år i størrelsesordenen 240. Fritidstilbud i området til denne gruppe er begrænset til fritidsklubben Impulsen, som har åbent nogle aftener hver uge og til enkelte sportsklubber.
Tilbud til unge mennesker som beskæftiger sig med andet end sport er dermed stærkt begrænset. Dette forhold har givet anledning til, at en del af ungdomsgruppen etablerer deres egne samværssteder med alkohol som det samlende element.
Dette forhold har givet anledning til, at en gruppe forældre i samarbejde med sognepræst Kristian Gylling arbejder med en ide om at etablere et samlingssted for denne gruppe af unge i området i en lade til Hvedstrup Præstegård.
Ideen er, at stedet skal fokusere på en række af de forhold, som appellerer til denne aldersgruppe i form af:
Tanken er, at stedet skal holde åbent nogle eftermiddage og aftener hver uge. Driften skal ske i et tæt samarbejde med en forældrekreds, som vil støtte op om stedet.
Den overordnede ambition er at give de unge mennesker et tilbud om en meningsfuld fritid, skærpe deres interesse for kulturelle fritidsinteresser i form af musik, drama og teater samt stille et sted til rådighed, hvor det er muligt at more sig, uden at der er alkohol involveret.
Menighedsrådets kommissorium
1. Laden stilles til rådighed som et værested for unge, så længe det ikke er til gene for andre og bevarer Ladens ydre intakt 2. Ungdomsarbejdet skal foregå på samme præmisser som i den lokale kommunale ungdomsklub Impulsen 3. Istandsættelse og drift skal være selvfinansierende, ligesom al frivillig arbejdskraft skal udspringe af klubbens egne interessegrupper 4. Præsten skal være en naturlig del af arbejdet, ligesom Klub og Lade skal hvile på de Kristne grundværdier. Ved evt. tvister er det præsten der skal træde i karakter som leder, ligesom alle større beslutninger skal forelægges menighedsrådet til godkendelse. 5. Der nedsættes en styregruppe af præst, forældre og specialister. Præsten er formand for denne gruppe
Interessegrupper
1. Konfirmanderne Brugere i alderen 14 - 18 år Segment ca. 240 unge. (4 årgange á 60 unge)
2. Forældre Ressourcepersoner oftest som ad hoc medhjælpere
3. Nærmiljøet Medspillere pga. stor interesse for de unges ve og vel
4. Styregruppe Bestående af præst, forældre og specialister, som står for den løbende drift
5. Offentlige myndigheder SSP-samarbejdets aktører, som insider medspiller
6. Brugergruppe Gruppe bestående af de unge samt specialister
7. Præsteinstitutionen Inspirator, daglig leder og etisk indpisker
8. Menighedsråd Medspiller og ansvarlig for projektet. Stiller Laden, som den står inden start, til rådighed
Strategi 1. Fundraising Igangsættelse af fundraising hos fonde, erhvervsliv samt i lokalmiljøet. Forsøgsperiode 1 år
2. Samarbejdspartnere Indhentning af anbefalinger i SSP gruppen, samt afklaring af kommunale muligheder for støtte
3. Opstartsminimum Ved fundraising på kr. 610.000 opstartes første etape med primær vægt på IT-installation, el og varme
4. Videreførelse Ved yderligere bevillinger fokuseres på etablering af toiletter, isolering og lignende
5. Forening Eventuel oprettelse af forening med henblik på folkeoplysningsloven
Detailbeskrivelse
1. Istandsættelse Udfærdigelse af detailbeskrivelse for IT - installation og indretning i samarbejde med de unge
2. Medlemskab Opstart af forening/klub hvor alle konfirmander og lokale unge kan blive medlem. Beskedent kontingent. Laden skal kun være for medlemmer i alderen fra 14 - 18 år. Der kan påtænkes en ordning for ældre unge, der fortsat ønsker at være tilknyttet klubben
3. Brugergruppe Oprettelse af en brugergruppe med primær fokus på IT- installationerne. Her skal indgå et par IT-eksperter samt en specialist på installation af lys og lyd
4. Laden som samlingssted Laden skal først og fremmest være for de unge med alle tænkelige interaktive muligheder. Her vil være mulighed for selvbestaltet daglig eftermiddagsbrug efter behov. Laden skal have events hver fredag aften alt efter tilslutning af unge, samt medhjælpende forældre
5. Laden som musik/eventsted Laden skal danne ramme om særlige musik-, drama- og eventaftener både for unge medlemmer såvel som for forældre/voksne fra lokalmiljøet
6. Forældredeltagelse En gennemgående ting for at få Laden til at køre vil være dels en fast forældregruppe samt et korps af ad hoc hjælpere. Her spores allerede en stor opbakning og deltagelse, da sagen er vedkommende for alle teenage-forældre
Økonomi
1. Istandsættelse Ved fundraising af kr. 610.000 igangsættes første etape med fokus på IT-installation, indretning, el og varme (se budget)
Om midlerne tillader det, udvides fokus på bygninger, isolation, sanitet m.v.
2. Drift Driften skal være 100 % brugerfinansieret, således at kontingentbetaling og køb i baren skal betale den daglige drift. Arbejdskraften leveres primært af frivillige forældre og De unge selv. Driftens budget kan suppleres med indsamlede midler, sponsorater og om muligt kommunale ungdomsmidler
3. Kontingent Kontingent for de unge skal betales pr. kvartal og kunne være 100 kr.
4. Menighedsrådet Menighedsrådet er ejer og ansvarlig for projektet og stiller de rå bygninger til rådighed. Istandsættelse, drift og frivillig/evt. betalt arbejdskraft skal projektet selv tilvejebringe
Forankring efter projektperiodens udløb Brugergruppen og styregruppen påtager sig at lave den løbende planlægning af aktiviteter i huset. En gang om året laves skriftlig evaluering til menighedsrådet. |
Tilbage til register for arbejdsgrundlag for bestyrelsen