|
Juniorkoret i Ågerup starter sin sæson
Hvis du er en dreng eller pige, der er glad for at synge og går i 4.-7. klasse, så er Juniorkoret i Ågerup Kirke måske noget for dig.
Koret mødes hver torsdag fra kl. 14-15.15 i Sognegården bag ved Ågerup Kirke for at synge blandt andet rytmisk musik, danske sange, gospel og salmer.
Som medlem af koret vil du få mange spændende musikalske oplevelser: Lucia-optog, besøg af gospelsangerinde, gospelkoncert med band og gospelkoret "Oh happy day", "Gud og burger", gospelgudstjenester og meget andet. Kormedlemmer får penge for at synge til gudstjenester (cirka 1 gang om måneden) samt for prøver.
Der lægges vægt på glæden ved at synge sammen med andre. Så både nybegyndere og øvede sangere er velkomne, du skal bare have en god stemme. Fællesskabet og det musikalske samvær er meget vigtigt derfor skal medlemmer af koret også være meget stabile.
Første gang koret mødes er torsdag den 19. august kl. 14 i sognegården bag ved Ågerup Kirke.
Jeg håber at se rigtig mange syngeglade børn!
Jakob (korleder, telefon 61 78 77 31) |