Udgivet søn d. 5. jun 2016, kl. 12:03

Det er heldigvis de færreste, der ikke er drevet af, at ville det Gode.
Og når vi vil det Gode, vil vi kærligheden, - vil vi Gud.
Men hvad er så det Gode?
Ja, hver dag står vi i utallige valg, hvor vi skal vælge, hvad side vi skal gå til. Og masser af overvejelser og måske drøftelser, om vi skal gøre det ene eller det andet. Bare se vores politiske drøftelser i og udenfor Christiansborg - de drøftelser og valg er demokratiet inderste sjæl. Og hvis man vil det Gode, er det underordnet hvor man høre til i det politiske system.
Ja, hele vores gøren og laden gennemsyres netop af, om man har primært fokus på sig selv eller på andre mennesker, - om man er egoist eller man er kærlig. Og der går nok ikke en dag, hvor man ikke er både kærlig og egoist, - så hver dag handler livet om, at være så kærlig som mulig, hvis man vil det Gode, - og altså så vidt muligt undgå at lade egoet tage over.
Ja, når man i gamle dage brugte meget tid på, om man var fortabt eller frelst,- om man kom i himlen eller i helvede, når man var død, - så er det langt vigtigere, at bruge energi på et dagligt opgør med egoet og det, der er ligegyldigt og betydningsløst. Dette set op imod kærligheden til hinanden, som netop har gyldighed og betydning, det der giver et lykkeligt liv, - nemlig at være rig på kærlighed, - at være rig på Gud.
Fuldstændig på sammen måde står Jesus i det eksistentielle valg, om han skal vælge at tjene egoet,- tingene i verden - djævelen, der hiver i ham. Men lykkeligvis vælger han at tjene kærligheden i verden, så han kan vise os at kærligheden altid er stærkere end døden.
Så lad kærligheden sejre, så er den gode sommerferie i hus.

Guds fred og alt godt.
Kristian

Kategorier Kristian Gylling