Udgivet fre d. 6. jan 2017, kl. 13:54

Første søndag i advent er Nytår i kirken. Og derfor synger vi Grundtvigs smukke adventssalme – for at byde året velkommen. Nu begynder vi på et nyt kirkeår, og på en ny prædiketekstrække. 1. tekstrække i ulige år, og 2. tekstrække i lige år, så det betyder at vi lige har taget hul på 1. tekstrække. Adventstiden er forventningens tid (på latin, ad-ventum: det der kommer). Små

og store børn glæder sig til jul – til Ham, der kommer.


Grundtvig får sagt velkommen til det nye kirkeår mange gange i salmen. Jesus kommer julenat, og påskemorgen og pinsedag. Nat, morgen og dag – i den rækkefølge. Fra mørke til lys. Om et halvt år fejrer vi Johannes døberens fødselsdag, til Sankt Hans. Men hvor dagene bliver lysere og længere efter Jesu fødsel, begynder lyset at tage af efter Sankt Hans.


I sin adventssalme fremhæver Grundtvig, at det som kommer ikke er det ukendte og det uberegnelige, som et nytår ellers er ladet med. I kirkeåret er det det samme, der kommer, som det der var og er. Jesus kommer som Guds søn til jorden, for at fortælle budskabet om Guds kærlighed og tilgivelse, og skænke os det evige liv.


Efter julen, når vi når hen til nytårsaften, så har mange af os kl. 24 tændt for fjernsynet for at lytte til at rådhusklokkerne markerer starten på det nye år. Og umiddelbart derefter synger Danmarks Radios pigekor igen – ”Vær velkommen, Herrens år” – men denne gang med en anden, verdslig tekst. Her takker vi for vort land, for solen, som skal hjælpe med at vi får gode afgrøder på marken. Vi beder om fred, og endelig formulerer Grundtvig en bøn om at ”Fader-Gud! Os til glæde og gavn nytåret henskride i Jesu navn” – så er vi gode hænder og kan vi med fortrøstning tage fat på fremtiden.


Glædelig Jul og et velsignet Nytår til alle!
Hanne

Kategorier Hanne Vejs