Udgivet lør d. 13. apr 2019, kl. 14:50

Vi siger, at det handler om kærlighed. Gud elsker mennesker – Gud elsker os! Det ved vi, fordi han ikke sidder langt væk i en fjern galakse og betragter jorden i fjern ophøjet ro – kunne føles som ligegyldighed overfor os. For når man elsker, så blander man sig. Sådan gør de fleste forældre. De blander sig – af kærlighed. Men Gud blander sig ikke bare. Gud involverer sig i menneskelivet – dybt solidarisk med os. Gud bliver menneske. Det er det vi fejre til jul, hvor vi fejre, at Jesus blev født er. Gud var ikke bare på besøg. Nej, Gud var et helt almindelig menneske – og det bliver aldrig helt til at forstå. Men sådan kan vi se, at Gud holder af os – at Gud elsker os.

Til det at være menneske høre at blive født gennem veer og smurt ind i slim. Det høre med, at der er problemer, konflikter, svigt, bagtalelse – alt sammen noget Jesus oplevede. Og til sidst høre det med i ethvert menneskes liv, at det dør.

For at Gud kan være et rigtigt og helt almindeligt menneske, må han have bøvl og kævl og strid – sådan som vi kender det. Gud må fødes og være hjælpeløs og prisgivet forældre og voksne, sådan det var for os. Endelig må Gud også dø – en rigtig død. Den død skal dertil være offentlig, for at ingen efterfølgende kan sætte spørgsmålstegn ved det.

De øverste myndigheder skal være indblandet i Guds død – så der ikke er tvivl. Derfor var både ypperstepræsten, det jødiske råd, Lydkongen Herodes og Statholderen Pilatus indblandet i Jesus død på korset. Og vi har INGEN samtidige kilder, som overfor forkyndelsen af Jesu opstandelse, hævder, at Jesus ikke døde rigtigt. Dertil var der for mange vidner til hans død.

Af kærlighed mennesker levede Gud et menneske­liv med fødsel, ævl, kævl og bøvl og tilsidst død. Og gjorde dermed menneskelivet helligt.

Det handler om kærlighed! Guds kærlighed, som er så stærk, at hverken død eller grav kan stoppe den.

Graven er tom!  


Kategorier Gunder Gundersen