Udgivet af Gunder Gundersen, man d. 3. jun 2019, kl. 09:45

Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.
(
1. Johs. 4,16
)

Det fortælles, at den store kirkefader Augustin havde sat sig for at skrive en fuldstændig afhandling om Den treenige Gud – Gud fader, Gud søn og Gud Helligånd. En dag, da han holdt pause i skriveriet, gik han en tur langs Nordafrikas kyst. På en sandstrand så han på lang afstand en dreng gå frem og tilbage med en spand fra havet og et hul han havde gravet. Augustin blev nysgerrig og da han kom hen til drengen, spurgte han: Hvad er det du laver, min lille ven? Drengen svarede: Jeg er ved at fylde havet over i mit hul! Til dette sagde Augustin: Det får du nok ikke held med, og så gik han videre. Efter lidt tid kom han nu til at tænke på, om hans eget projekt med at beskrive Gud fuldstændig udtømmende mon svarede til drengens projekt. Drengen ville kunne have NOGET af havet i sit hul – og tilsvarende ville Augustin kunne begribe NOGET af Gud med sit hovede, men ikke det hele. Sådan at Gud er som havet og hovedet er som drengens hul. Vi kan aldrig fatte Gud fuldstændig med vores hoveder. Augustin skrev en mindre bog om Den treenige Gud ;-)

Men Gud er altid STØRRE! Gud er helt særlig. Vi ved ikke hvor ordet kommer fra – eller hvad det betyder. Så Gud betegner 'noget', som er fuldstændig anderledes end alt det vi kender. På den måde er Gud altid større end det vi forestiller os om Gud – ja, og Gud bliver ved med at være større. Alle billeder og beskrivelser er mangelfulde. Derfor er det umuligt at fange Gud i et billede eller en definition af hvem eller hvad Gud er.

Men samtidig gør vi os forestillinger og tanker om, hvem eller hvad Gud er. Og hver gang vi har fundet en ny forestilling om Gud, så kan den overskrides til noget større. Ligesom når barndommens gamle mand på skyen bliver overskredet til forestillingen om Gud som livskraft. Hvert eneste billede og forestilling om Gud kan også fortælle os noget om Gud – ikke det hele med noget. Gud som bjerg, fortæller at Gud er urokkelig trofast. Gud som lys fortæller, at Gud lyser op og ser alt.

Jo flere billeder og forestillinger vi har om Gud, desto flere aspekter og sider af Gud kan man få øje på.

Gud er ikke en mand

I skabelsesberetningen står, at Gud skabt mennesket i sit billede som mand og kvinde. Det betyder, at Gud hverken er mand eller kvinde – og at Gud både er mand og kvinde. Man kan sige at Gud er kærlighed i et parforhold. Kærlighed forudsætter to forskellige mennesker, ofte mand og kvinde, men også to forskellige kvinder eller to forskellige mænd. Altså to forskellige mennesker, som hengiver sig til hinanden og bliver til ét. Gud er ikke en mand, men Gud overskrider forskellen mellem mand og kvinde.

Gud er IKKE et menneske

Gud er Ånd. Ånd er der, men som er usynligt. Gud er der, men er usynlig ligesom vind, energi, elektricitet, fællesskab og kærlighed – og meget mere. Vi kan ikke se det, men vi kan se, hvad det gør. Og vi mærker forskellen: Hvor der er fællesskab – og hvor der ikke er fællesskab; hvor der er kærlighed – og hvor der ikke er kærlighed.

Gud er et menneske

Samtidig er Gud menneske. Jesus var Gud, som et helt almindeligt menneske. Det viser, at vi andre helt almindelige mennesker også hører til hos Gud. Og Gud bliver stadig kød og blod i nadveren og i mennesker – der hvor han hver morgen finder redskab for sin kærlighed.

Gud er ikke menneske, men overskrider hele tiden forskellen mellem Gud og menneske.

Gud er som en tanke

En tanke kan deles – uden at blive mindre. En tanke kan tænkes her, hvor du sidder og læser – og er samtidig hel alle andre steder, hvor andre FDF-ledere sidder og læser dette. En tanke kan være og tænkes helt og fuldstændigt alle steder samtidig. Sådan er det også med Gud/Ånd. Gud er alle steder på samme tid – helt og udelt.

Gud er som ternet papir 

Når man tegner en tegning på ternet papir, vil man tit bruge ternene til hjælp og støtte. Fx når man tegner et hus i perspektiv. Når tegningen er færdig, så hører ternene ikke med til tegningen. De er der bare. De er der som det der giver tegningen struktur og støtte. På samme måde er Gud 'det', som bare er der og giver struktur og støtte

Gud er som et brint-atom 

Et simpelt brintatom består af en proton, en elektron og den magnestiske kraft, der holder de to sammen. På samme måde består Gud af Gud Fader, der er guddommens kerne, Guds Søn, der som menneske fjerner sig mest fra det guddommelige centrum og dør, og Helligånden, der som kraft holder Gud Fader og Gud Søn sammen i gensidig kærlighed.

Gud er kærlighed 

Augustin opdagede i sit studie af Den treenige Gud, at Gud er som kærlighed, fordi der står i Bibelen, at Gud er kærlighed (1. Johs. 4,7-21). Kærlighed forudsætter tre, der bliver en treenighed. Den, som elsker – den, som elskes – og det at elske. Faderen elsker Sønnen, som elskes af Faderen, og Helligånden er det, at elske. Derved opstår der en enhed af de tre. En treenighed.  

Kategorier Gunders kristendomskursus