I januar afholdes jagtgudstjeneste i Hvedstrup Kirke.

 

Jagtgudstjenesten er med klassisk, lidt forenklet liturgi, og i stedet for nadver afholdes agapemåltid (broderligt kærlighedsmåltid) bestående af et stykke brød og en dram.

Herefter afholdes der jagt i lokalområdet, og den efterfølgende vildtparade vil finde sted hos den, hvis jord, der jages på.   

Vildtparaden hører med til jagten som begravelsen hører med til menneskelivet. At deltage i jagten betyder også at deltage i paraden. Man skyder ikke et dyr uden at vise dyrene den respekt, som vildtparaden er.

Jægere og andre nysgerrige er velkomne, - og efter afholdt jagt serveres der "jagtmiddag" i Hvedstrup præstegård. 

Tilmelding skal ske til sognepræst Kristian Gylling.