Ågerup Kirke

Ågerup Kirke er sognets største kirke, men dog ikke den ældste, idet både Hvedstrup og Kirkerup Kirke er ældre.

Gå på opdagelse i Ågerup Kirke med Google Street View: 

    • En klassisk hvidkalket og teglhængt middelalderkirke.
    • Kirken består af et romansk skib, fra 1160, med to ung gotiske tilbygninger; nemlig tårnet i vest og våbenhuset ved skibets sydside.
    • Det romanske kor blev erstattet af en østforlængelse, i samme bredde som skibet, omkring år 1500
    • Østforlængelsen indeholder kor og sakristi
    • Det lille våbenhus, som er den ældste tilbygning, stammer fra år 1300
    • Tårnet er fra 1400-tallet 
    • Kirken omgives af middelalderlige munke- og kampestensmure.
    • Døbefonten, af granit, er romansk og er en variant af Roskildetypen.
    • Alterbordet er muret op af munkesten, men ødelagt under krigen i 1658. Dette ses dog ikke, på grund af den smukke alterbordsforside fra Casper Snedkers Værksted i Roskilde.
    • Altertavlen er fra 1629, en sen-renæssancetavle med bruskbarok ornamentik.
    • Altertæppet er lavet af kunstneren Kirsten Canedula
    • Prædikestolen er fra 1620 og fra Brix Snedkers Værksted i Roskilde
    • Orglet er bygget af Poul-Gerhard Andersen i 1991. Det har 8 stemmer og 1 manual + pedal
    • Der er ingen kalkmalerier i Ågerup kirke
    • Efter reformationen kom kirken i kongens eje og den lå under Roskildegård.
    • I 1759 erhverves kirken af justitsråd E Fallesen Østrupgård.
    • I slutningen af 1800 tallet hørte den under Edelgave, og her blev den, til den overgik til selveje i 1908. 

Kirken og Ågerup landsby har ”måske” fået deres navn efter en jorddrot, ved navn ”Åke”, der boede i sognet, heraf navnet Ågerup.

Kalkmalerier i Ågerup kirke


Kalkmalerier:
I 1933 undersøgtes kirken for kalkmalerier. Mens der intet kom frem på skibets hvælv, fandt man rester på korvæggene i korbue og tårnrummet, fra omkring år 1575. Da bevaringstilstanden var slet, overkalkedes malerierne.
På korbuen, umiddelbart over kragebåndene, sås et af flere streger indfattet bueslag med cirkler i buevinklerne. Buefeltet var marmoreret. Herover løb en bort med akantusranker af ung-renaissanceagtig karakter. Den samme paneldekoration konstateredes også på korets vægge, ligeledes begrænset af en akantusbort. Ornamenterne var røde på okkergul baggrund. Over akanyusborten har væggene stået hvide.
Tårnhvælvets dekoration bestod af løst henkastet, usymmetrisk rankeværk i kapperne, malet med rød farve. Ribberne var udsmykket med tavlemønster, sort, hvidt, med røde konturer; den ene ribbe havde aftrappet, den anden skråt tavl. På gjordbuen i koråbningen og på ribberne i langhuset fandtes sort farve, sikkert hidrørende fra en begravelsesdekoration. Kilde: Danske kirker side 738