Korsang som en vigtig del af vores gudstjenester

Musik og sang har lige fra oldkirken haft en central plads i kirken -  ja, helt tilbage fra jødisk tempelkult ved vi, at salmesang og musik har haft en vigtig funktion, se bare de mange fantastiske davidssalmer i den gamle testamente.

Men, at vi skulle blive så beriget med korsang i vores kirkeliv her i vores tre sogne, er en gave.  

Gospelkoret, "Oh Happy Day", opkaldt efter selvsamme film, der jo blev optaget i Ågerup kirke, blev startet op i 2009. Fire gange årligt arrangerer vi nu "Gospelbrunch" startende med en gospelgudstjeneste.

Vi kan nu igen tilbyde Babysalmesang 

Onsdag formiddag kl 9.30 til 10.30.
Babysalmesang blev startet op i 2010, hvor nybagte mødre og deres babyer synger salmer og sange. Flere år efter kan babysalmesangen bruges med god effekt blandt andet til trøst, hvis den lille er ked af det.

"Oh Happy Day"

Øver hver torsdag og ledes af Putri Dehn.