Priser:

       Hverdage: 

    1-dags arrangement (06:00 til midnat) 2.000 kr.

  Weekend/helligdage:

  • Som udgangspunkt udlejes Sognegården altid for en hel weekend, fra fredag kl. 16:00 til mandag kl. 10:00 pris 4.800 kr. 
  • I de weekender, hvor kirken selv skal bruge Sognegården fredag, vil der være mulighed for at leje Sognegården fra lørdag kl. 12:00 til mandag kl.10:00 pris 3500 kr.
  • I de weekender hvor kirken selv skal bruge sognegården søndag, vil der være mulighed for at leje Sognegården fra fredag kl. 16:00 til søndag kl. 10:00 pris 3500 kr.
  • Menighedsrådet har besluttet at Sognegården først kan bookes ½ år før brug, fra d. 1. i den måned, man ønsker at leje Sognegården. D.v.s. hvis man ønsker at leje sognegården til et arrangement i maj måned, kan Sognegården tidligst bookes d. 1. november året før.
  • Halvårsreglen gælder ved alle udlejninger.  
  • Rengøring er includeret i lejen af sogngården

 

  Speciel udlejning til konfirmation.

      Er du en af dem der ønsker at leje sognegården til jeres fest, skal du gøre følgende:

  • Send mail til sognegårdsvært tine.svitzer@gmail.com et ½ halvt år før konfirmationen.
  • Der trækkes lod d. 1. i måneden, ½ år før konfirmationen.
  • Ved Kr. Himmelfartsdag og St. Bededag deles lejemålene op i to, så flere kan komme til.
  • Konfirmationsfester kommer i 1. række ved udlejning i konfirmationsmånederne.

 

Regler omkring udlejning af Sognegården

  • Lokalerne kan benyttes i tidsrummet kl. 06.00 til midnat. Der må ikke spilles musik eller være anden støjende adfærd efter kl. 23.00. Der er dog særlige regler ved bryllupsfester i forbindelse med vielse af en af sognets præster eller i en af sognets kirker, her kan musikken fortsætte til kl. 02.00.
  • Overholdes tiderne ikke, vil evt. efterfølgende ønsker om leje af Sognegården ikke kunne efterkommes.
  • Sognegården lejes kun ud til personer der har løst sognebånd eller er bosiddende i et af vores tre sogne.
  • Nøgle udleveres og afleveres efter aftale med sognegårdsværten.
  • Der er rygeforbud i Sognegården, ligesom brug af åben ild, grill og fyrværkeri i eller nær Sognegården ikke er tilladt. (Det er dog tilladt med gasgrill, som skal stå på et ikke brandbart materiale))
  • Beskadigelser af lokaler og inventar, herunder borde, stole, køkkeninventar og service, skal meddeles ved aflevering af nøglen. De forvoldte skader skal erstattes.

 Rengøring er med i prisen, dog skal følgende gøres af lejer

  • Alle gulve skal støvsuges, store pletter skal fjernes (ex. streger fra skosåler)
  • Bordene stilles pænt, tørres af og stolene placeres ovenpå. 
  • Anvendt service vaskes af og sættes på plads.
  • Komfur, ovn, køleskab og fryser skal afleveres i samme stand, som det blev modtaget.
  • Affaldsposer fra køkken og toiletter, skal i affaldscontainere.
  • Tomme vinflasker og dåser skal i jern og glas container.